Her får du en grundig forklaring på, hvordan du kommer i gang med at Cashstuffe

Sæt et par timer af til dette første punkt. Det kan være svært at begynde på, og nogle får en klump i maven over at skulle danne sig et overblik over sit forbrug, og det er helt okay. Det er da heller ikke sjovt, hvis man ikke har sig et overblik over sin økonomi - men det får du nu!

Faste udgifter

Først skal ALLE de faste udgifter gennemgås for det sidste år, inkl. steaming, måneds abonnementer og husk grn ejerafgift hvis du har bil. ALLE faste udgifter skal med.

Opstil dine faste udgifter i et budget, så du nemt kan danne dig et overblik fremadrettet. Det behøver ikke at være en bestemt skabelon der bruges til dette. Der ligger en del gratis udgaver af budgetter online, men du kan sagtens lave dit eget budget selv.

Nu hvor du er i gang med at gennemgå dine faste udgifter, så hold også øje med hvad der i gennemsnit er blevet brugt på mad. Dette beløb skal du bruge senere hen.

Når ALLE faste udgifter er noteret på dit budget skal du finde frem til hvad dine faste udgifter i gennemsnit er i løbet af hele året. Her tages den totale sum af de faste udgifter, og dividerer med 12 måneder. Jeg kan godt lide at have en lille buffer hver måned til vores faste udgifter, så derfor lægger jeg altid kr. 1.000 ekstra af til de faste udgifter hver måned.

Har du ikke allerede en budgetkonto i banken, så laves denne nu. I de fleste banker kan du lave en konto med det samme, ellers kontakter du din rådgiver som laver en konto. Denne plejer at være gratis. Hvis du også fremlægger jeres budget, kan det være at du får lov til at kunne lave et lille overtræk til de faste udgifter på budgetkonton, indtil at der står penge nok på jeres budgetkonto. De penge der er i overskud hver måned må IKKE røres, skal kun bruges til de faste udgifter.

Har du fundet ud af hvor mange penge du brugte på mad sidste år? Udregn det månedlige gennemsnit, og noter dette, da det skal bruges ved punkt nr. 2.

Du er nu igennem DEL 1!

InShot_20230330_190723439_Original___serialized2

2. Rådighedsbeløb

I DEL 2 skal vi se på hvordan man finder sit rådighedsbeløb, hvad det bør ligge på, samt hvordan man fordeler sit rådigshedbeløb på forskellige poster.

HVAD SKAL RÅDIGHEDSBELØBET LIGGE PÅ?

I følge hjemmesiden www.taenk.dk, skal ens rådighedsbeløb hver månede være følgende:

ENLIGE: kr. 7.010,-
SAMBOENDE: kr. 11.890,-

PR BARN I SNIT: kr. 2.600,-

Er dit rådighedsbeløb mindre? Fortvivl ikke, det skal nok gå alligvel!

Hvordan finder man sit rådighedsbeløb?

Månedlige indtægt minus månedlige udgifter = rådighedsbeløb

Næste punkt er nu, at finde ud af hvordan dit rådighedsbeløb skal fordeles.

Først fordels ud fra følgende to punkter

“Need to have”
“Nice to have”

“Need to have” dækker over alt du ikke kan undvære, såsom mad, husholdning, tandlæge, medicin, buffer, fritidsaktiviteter (kunne være en “Nice to have”, men jeg føler den er vigtig for vores børn), og så videre.

“Nice to have” dækker over alt andet - eller alt det der kunne være rart at have, men ikke nødvendigt, såsom: tøj, ferie, opsparing, gaver, fornøjelser, selvpleje, lommepenge. Med andre ord ting man godt vil kunne sove en dag eller to på, inden man køber produktet.

Tøj kan være en “Need to have”, hvis man nøjes med at købe basistøj.

Når du har fordelt dit rådighedsbeløb ud på ovenstående to poster, vil jeg anbefale du at du igen fordelener posterne ud i disse tre punkter:

Hverdag
Månedenligt forbrug
Opsparinger, kortids og langtids

Hverdag skal indeholde de poster du bruger hver uge - min egen hverdagsbinder indeholder mad, diverse, take-away og mine lommepenge.
Månedenligt forbrug er alle de poster du skal bruge i løbet af en måned, såsom hvis du skal til tandlæge, købe gaver eller noget i den stil. Fx får jeg lavet vipper hver 4-6 uge, og det er under mit månedlige forbrug at min lomme til vipper ligger. Den uge du skal bruge lommen flytter du den over til din hverdagsbinder.

Opsparinger, korttids og langtids, er der jeg vil lægge alle opsparinger uanset størrelse, lige fra de helt store som ferier, værkstedsregninger og “en måned forud”, men også der jeg ville lægge de lidt mindre opsparinger som jul/julegaver, gaver osv.

Hvad skal jeg sætte af til madforbrug?

Hjemmesiden www.sparpengeihverdagen.dk har en oversigt over hvad man i gennemsnit bruger på sit madbudget, og det kommer også an på hvilken konstalation du lever i. På hjemmesiden oplyser de følgende:

1 voksen uden børn: kr. 1.557,- pr måned (Ved en måned på 4 uger: kr. 389,25/uge)

1 voksen med børn: kr. 2.912,- pr måned (Ved en måned på 4 uger: kr. 728,-/uge)

2 voksne uden børn: kr. 2.998,- pr måned (Ved en måned på 4 uger: kr. 749,50/uge)

2 voksne med børn: kr. 4.470,- pr måned (Ved en måned på 4 uger: kr. 1.117,50/uge)

Desværre oplyser hjemmesiden ikke hvor mange børn de der bliver medregnet i madbudgettet, men ovenstående er et godt pejlemærke til hvor meget du skal sætte på dit madbudget.

Du er nu igennem del 2!

3. NU skal jeg cashstuffe

I DEL 3 skal vi endelig rigtig i gang med at cashstuffe. Nu har du fået styr på dit rådighedsbeløb, og du har fået opdelt hvordan du vil bruge dine penge, så nu skal vi til det sjove!

Jeg har taget udgangspunkt i, at man ikke har lige så mange binders som jeg har (jeg har pt. 6 stk), men at man har opdelt som under punkt 2 med en hverdagsbinder, en månedsbinder og en opsparingsbinder.

Nu skal du vælge hvilken dag på ugen du vil cashstuffe, alt efter hvad der passer ind i dit liv. Nogle vælger at cashstuffe midt på ugen, andre hver fredag eller søndag. I vores familie cashstuffer vi som udgangspunkt hver søndag.

Den første gang du cashstuffer, starter du med at lægge det beløb du er kommet frem til, i hver af dine lommer i din hverdagsbinder.
Derudover kommer jeg et beløb i alle mine andre opsparingslommer, som jeg gerne vil opspare hver uge. Man kan sagtens vælge kun at cashstuffe de store poster en gang om måneden, men jeg finder de hyggeligt at gøre det hver uge (dog bliver dette ikke filmet når jeg laver videoer). Beløbet behøver ikke at være store, men hvis jeg fx har afsat kr. 1000 om måneden til ferie, så vil jeg overføre kr. 250 hver uge (kr. 200 kr de måneder hvor der er 5 uger).

Ved du allerede når du cashstuffer at du fx skal til tandlægen i løbet af den kommende uge, eller fx. købe medicin, så vil jeg flytte den lommen over i hverdagsbinderen med det samme. På den måde har du overblik over hvad du ska bruge den kommende uge.

Når ugen er gået, så skal du opgøre hvor mange penge du har tilbage i de forskellige lommer ved at unstuffe. Der er nogle der fx. hver uge lægger penge af til fx. gaver i deres hverdagsbinder, og opgører disse som penge der er sparet i uges løb. Personligt opgør jeg det ikke på det måde, for det er i realiteten ikke noget du har sparet penge på - du har bare ikke brugt af din opsparing.

Tilgengæld kommer alle mine mønter, der er i overskud fra ugen der er gået, i en SpareRamme uden at gøre yderligere ved det. Der er dog andre der udfylder diverse challenge de har til mønter for at følge med i hvor mange penge de har i mønter, men jeg vil gerne overraskes den dag vi tømmer SpareRammen.
Alle de sedler der er i overskud fra ugen der er gået, kommer dog i diverse challenges jeg har til 50’ere, 100’ere, 200’ere, 500’ere og 1000’er. Når mine challenge er helt udfyldte, kommer de videre til nogle af de store opsparinger jeg har, men har ikke øremærket pengene til noget bestemt endnu - men det kan man jo gøre som man vil.

Når du er færdig med at unstuffe skal du til at cashstuffe til den kommende uge, og de flyder penge i alle de lommer der skal have penge, og du er klar til en ny uge!

Du er igennem del 3 og er nu klar til at gå i gang med at cashstuffe <3